Lydsporet: Paperback Writer – Beatles

4. maj 2024

#3

1 har læst indlægget

Dagen i dag for mange år siden – 1945

4. maj 2024

1 har læst indlægget

Kærlighed og skrift

4. maj 2024

For mange år siden, da træet var ungt, har et ungt, forelsket (?) par stået her og med en lommekniv snittet budskabet “Ole Britt forever”. Siden er træet vokset til, har fået mange årringe og budskabet er også vokset i takt med barken vækst. Buskabet står der stadigvæk, men hvad der sket med det unge par herefter – da forelskelsen fordampede og ja, hvad!? – fortaber sig i det uvisse. Men skriften står der stadigvæk som en slags grafitti – måske træfitti – der stadigvæk kalder på læseren. Og er et billede på skriftens fungeren, på umuligheden (?) af at koble tilbage til dens indskrift og indskriftens agent. Og her står læseren så og er overladt til sin læsning og ikke mindst fortolkning. Hvad sket der mon med  Ole og Britt, og var det i det hele taget dem, der førte kniven eller!? Nå, men hunden fik tisset grundigt på træet og snus endnu mere og livet gik videre.

0 har læst indlægget

Nyt: Slagger Lund – Jukebox

3. maj 2024

Hvem kan rime på “New Order” og “sår’ dig”. Det kan Flemming Slagger Lund, der i dag er ude med  singlen “Jukebox”, som er forløberen for album nummer to, der kommer på et senere tidspunkt på plademærket Melodika. Og sådan kom weekenden godt i gang…

4 har læst indlægget

Lydsporet: God only knows

2. maj 2024

#2

3 har læst indlægget

Dødsfald: Guitaristen Duane Eddy – 86 år

2. maj 2024

 

Guitaristen Duane Eddy er død af kræft i en alder af 86 år. Han var et stort navn i sidste halvdel af halvtredserne og begyndelsen af tresserne, hvor han twang-guitar-spil skabte hits som “Rebel Rouser” og flere andre top 40-numre. Og så var han noget så udsædvanligt som instrumentalist. En amerikansk Jørgen Ingemann, der i øvrigt var en af hans “elever”. Og han inspirerede mange guitarister – lige fra The Ventures til George Harrison.
Det var Lee Hazlewood, der opdagede Eddy og sørgede for at han indspillede sine første numre og var med til at udvikle den særlige maskuline twang-lyd, som Hazlewood så senere kunne bruge på sit og Nancy Sinatras hit “These Boots are made for walking”.
Inden han trak sig tilbage fra showbiz i midt-firserne nåede Eddy at indspille intet mindre end halvtreds albums i eget navn.
Et af mine allerførste albumindkøb var Eddys opsamling $ 100.000.000 Worth of Twang Vol. II, som jeg nok købte (fik! af min mor), da jeg havde fået min grønne rejsegrammofon omkring 1962. Den blev købt – tror jeg nok – i Jaspers lille pladebutik i Strandbygade i Esbjerg.

3 har læst indlægget

Symbolpolitik

1. maj 2024

Ordnet: symbolpolitik substantiv, fælleskøn: politik der i højere grad føres for at markere en ideologisk holdning over for offentligheden og give indtryk af handlekraft, end for at anvise konstruktive forslag til løsning af det pågældende problem.

Symbolpolitik er et ord, der nu og da dukker op i den offentlige debat i den betydning, som Ordnet tilskriver ordet. Men hvis ordet symbol i denne sammenhæng får en mærkelig luftig og ret så ligegyldig klang, så har det i andre sammenhænge en særdeles tung betydning. Således kan man hævde, at den siddende SVM-regerings fjernelse af Store Bededag har vist sig at være fjernelsen af en dag med stor symbolsk og reel betydning for mange mennesker. I en just offentliggjort meningsmåling styrtdykker regeringen i vælgertilslutnng og repræsenterer nu kun i omegnen af 30% af vælgerne og har dermed mistet det parlamentariske flertal, der gav regeringsmagten. Og noget tyder på, at netop den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens ønske om at afskaffe Store Bededag har spillet en stor rolle i partiets og regeringens folkelige opbakning. Hvilket fortæller os noget om den symbolske betydning Store Bededag har ude i befolkningen. Ser vi bort fra den folkekirkelige betydning og historie, der ligger i Store Bededag, så handler det også om, at Store Bededag er symbol på den frie tid, på fritiden, på den ikke-arbejdsmæssigt-regulerede tid. Og når mange danskere er utilfredse med afskaffelsen, så er det udtryk for, at de ikke deler statsministerens ønske om, at vi alle skal arbejde mere (vi husker hvordan det startede med, at vi skulle arbejde 12 minutter mere om dagen og hvordan tankegangen smittede af på pensionsreformerne, Arne-pension osv.). Tværtimod tyder meget på, at danskerne ønsker at arbejde mindre (jf. de mange lokale forsøg med firedagsuger), så der er mere tid til familie og fritid. Så ordet “symbolpolitik” får en helt anden og radikal betydning, når det de facto handler om noget symbolsk, nemlig en helligdag, der er symbol på fritid, frihed, ikke-arbejde. Så det er måske heller ikke så underligt, at statsministeren her på den internationale første maj trækker kraftigt i land i forhold til snakken om at arbejde mere. Man skal nemlig passe på med at pille ved det symbolske; det koster.
2 har læst indlægget

Dødsfald: forfatteren og filminstruktøren Paul Auster – 77 år

1. maj 2024

Forfatteren Paul Auster er død, 77 år gammel, efter et kræftforløb. Han er mest kendt for sin New York Trilogy fra midtfirserne. Jeg har kun læst  lidt af Auster, men har til gengældt set de to film, han har lavet sammen med Wayne Wang – Smoke og Blue in the Face – og som bygger på Austers tekster, indtil flere gange.

5 har læst indlægget

God 1. maj!

1. maj 2024

De to gamle partier – arbejderpartiet Socialdemokratiet og landmandspartiet Venstre – sidder i regering, men rasler ned i folkelig tilslutning. Statsministeren (og forsvarsministeren) har mere travlt med at køre i kampvogn i Sverige og besøge steder i Ukraine end at kæmpe den virkelige kamp – for miljøet og klimaet. Og den ene grimme sag efter den anden – fx Nordic Waste og Cheminova – afslører, at såvel lovgivning som politisk administration står i erhvervslivets tjeneste og ikke i den brede befolknings tjeneste. Og så videre. Jovist, der er al mulig grund til at fejre første maj, uanset om man går på gaden med de røde faner eller bare giver plads til eftertanken der, hvor man nu befinder sig på dagen. God første maj til alle.

4 har læst indlægget

Lydsporet: Joni Mitchell – Coyote

30. april 2024

#1 – tilbage på mit lydspor, tilbage i tiden – her fra albummet Hejira (1976), som er et af mine absolutte favoritter fra halvfjerdserne og siden hen….

4 har læst indlægget

50: The Sweet – ægteparret Thompson – J. J. Cale – Procol Harum – Captain Beefheart

29. april 2024

Sidste halvdel af april 1974 bød på mange guldkorn. Underkendte Harry Nielsson udsendte sin Son of Dracula, Galmrockerne Sweet Sweet Fanny Adams, Richard & Linda Thompson deres hovedværk I want to see the bright light tonight, J. J. Cale Okie, Procol Harum Exotic Birds and fruit og kaptajn Bøfhjerte, Captain Beefheart & the Magic Band kom med Unconditionalley Guraranteed. Bare for at nævne nogle af dem, der blev del af mit lydtapet i de år. Selv om 1974 ikke kunne matche det gyldne år 1971, så var der alligevel masser af god musik for halvtreds år siden.

3 har læst indlægget

Lokalt: Smertegrænsens toldere – Dolker dit ansigt

28. april 2024

Man behøver ikke at gå over åen efter vand. Her i lokalområdet huserer plademærket Mastermind Rec., der i sin stald blandt andre har Smertegrænsens Toldere, der spiller en voldsom form for rock. At kalde det punkrock ville nok være en underdrivelse…

5 har læst indlægget

Thomas Koppel – 80

27. april 2024

Ja, Thomas Koppel ville være fyldt 80 år i dag, hvis ikke han havde sluppet denne verden allerede i 2006, 61 år gammel. Koppels død får man en fin (ja!) beskrivelse af

i DRs nye portrætdokumentar om Koppels viv Annisette.  Men det er ikke det vigtige her; det er at erindre ham, hans musik og det aftryk, han satte sammen med Annisette på

Savage Roses musik.

2 har læst indlægget

En gentagen krimi-anbefaling: Vera – sæson 13

27. april 2024

I 2012 kom jeg snublende i gang med at se den engelske krimi-serie Vera, fordi jeg – også dengang – var på en frivillig tv-fravænning. Dengang var vi i gang med anden sæson med den fortinlige Brenda Blethyn i hovedrollen som kriminalinspektør Vera Stanhope. Og det lykkedes med at se de resterende sæsonner, til og med den 12. Og nu er så trettende sæson dukket op på DRs hjemmeside (og den dukker sikkert snart op som flow). Og vi nærmer os enden på den serie, for bagmændene og -kvinderne har meddelt at serien slutter med to afsnit i sæson 14, der pt. produceres. Alting har en ende.
Men altså, så har jeg set sæson trettens tre afsnit de seneste tre dage og er derved sluppet for at forholde mig til Bededags-frustrationer, krigsgale statsministre osv.
Og siden sidst er DC Jac (Ibinabo Jack) og DS Aiden Healy (Kenny Doughty), Veras højre hånd trådt ud af serien. Til gengæld er David Leon – DS Joe Ashworth og nu DI – vendt tilbage efter ni sæsoner. Og ind er trådt _Rhiannon Clements som DC Steph(anie Duncan). Ellers er alt ved det gamle, heldigvis.
Ashworth vender tilbage som udsendt kontrollør, der skal vurdere indsatsen på Veras team, men det står snart klart, at han helst vil tilbage til sit gamle job som detektiv hos Vera. Hans far er syg af demens og familien savner de hjemlige omgivelser. Så inden længe er Joe tilbage i det særlige mor-søn-forhold til Vera og i gang med at opklare forbrydelser, der igen byder på mangefacetterede plots, hvor det ikke er som overfladen lader forstå.
I det første afsnit /13/52) handler det tilsyneladende om en flugtbilist, der dærber en ung mand. men efterforskningen sender Vera og Co. ind i et miljø med markedshandel, hvor penge, familieforhold og meget andet gør opklaringen intrikat. I afsnit 2 (13/53) findes en ung pige død ved en afsides jernbaneafskæring og en historie om indviklede familieforhold hvirvles op som sand i Sahara. Endelig er der i tredje afsnit (13/54) tale om en medejer af en fish-and-chips-restaurant som findes død i restaurantens dybfryser. Og igen sendes Vera, Joe og holdet ind i et spindelvæv af løgne, tilsløringer og hemmeligheder i den afdødes familie og nærmeste bekendtskabskreds. Og jeg får lyst til at gentage, hvad jeg skrev dengang for tolv år siden:

Hovedrollen i serien spilles af den fremragende, britiske skuespillerinde Brenda Blethyn, der bl.a. er kendt for sin rolle i Mike Leighs Secrets & Lies (1996). I serien spiller hun kriminalinspektør Vera Stanhope. Altså en kvindelig strisser, men en lidt atypisk en af slagsen. Vera er en midaldrende kvinde, der bor alene på bøhlandet i sin afdøde fars hus, hvor hun tumler med sine eget kaotiske følelsesliv og alle de indre dæmoner, der forfølger hende, når hun ikke lige er fordybet i sit arbejde. Og det er hun for de meste.

For Vera er workaholic og investerer sig selv med hud og hår i de sager, der lander på hendes skrivebord. Ved sin side har hun den unge familiefar Joe Ashworth (spillet af David Leon), der er hendes modstykke langt hen ad vejen, men også hendes ligeledes arbejdsopslugte supplement, der er med til at drive efterforskningen frem mod en løsning. Men Joe skubber også til Veras dæmoner og sørger for, at de kommer op til overfladen. De to er, som man siger, et umage par, men de holdes sammen af lige dele professionel optagethed og en særlig øm solidaritet.

Set i fugleperspektiv er det en klassisk britisk krimi-serie, der har to modsætninger som motor (det har vi set igen og igen fra Sherlock Holme & Watson over Morse & Lewis og Daziel & Pascoe og videre). Serien bygger på den britiske forfatterinde Ann Cleves’ romaner (hvoraf flere er oversat til dansk). Men selv om meget er genkendeligt set ud fra krimi-serie-skabelonernes og -klichérnes vinkel, så rager serien om Vera op over krimibolledejen i kraft af dels nogle fortræffeligt sammenskruede, virkelighedstro plots og dels – og ikke mindst – i kraft af Brenda Blethyns fremstilling af den jævne, forvirrede, forfjumrede, midaldrende kvindelige politikommisær med den skarpsindige, intuitive fornemmelse for forbrydelsers kompleksitet. Hertil skal lægges David Leons sympatiske gestaltning af den arbejdsomme, ophængte familiefar med arbejdsløs kone og to unger på slæb og en række fornemme birollepræstationer.

Og det hele udfolder sig i et autentisk miljø i Northumbria, der også lægger en smuk og betagende natur og geografi til. Det er en af den slags serier, det er rart at have stående på DVD-/Blue Ray-hylden, fordi den i kraft af skuespilleriet og sin fortættede stemningsfuldhed kan gøre hvilken som helst kedelig efterårsaften til noget særligt.

Sæson 13 lever helt op til de foregående sæsonners høje kvalitetsniveau og i det omfang, man kan tale om forandring, så er det mest i form af en opkvalificering af holdets rutine og erfaring. Som et godt band spiller de medvirkende deres roller til perfektion og gør afsnittene mere end blot underholdende – intelligent, dybsindig fortællekunst, som man kun have respekt for. Og nu bliver det spændende at se, hvordan de får slået en sløjfe på serien i de næste to afsnit. I hvert fald kommer jeg til at savne Vera og hendes hold, når det om føje tid er slut.

3 har læst indlægget

Fødselsdag: Jens Unmack (Larsen) – 60 år

26. april 2024

Jens Unmack (Larsen) fylder 60 i dag. Han er kendt som forgrundsfigur i Love Shop (der i øvrigt er Århus i denne weekend…) og også som blogger (se mit Blog and Roll-liste), hvor han skriver meget om musik sammen med Pastoren. Jens, der kommer fra Viborg, har fortid i Næste Uges Tv og Greene, men det er især med Love Shop, han har etableret sig som et navn i dansk rock og pop. Til lykke med dagen og god vind fremover til Jens.

11 har læst indlægget
11 har læst indlægget